Linux – Friheden til systemadministration: Version 2.8.20060113 – 2021-01-07 | ||
---|---|---|
forrige | Kapitel 1. Hvor finder jeg opsætningsfilerne? | næste |
Hver person er med i én eller flere grupper, og det bruger man til at udskille, hvem der har adgang til hvilke dataområder. Kommandoen chmod g+w fil vil f.eks. gøre, at andre brugere, som er i samme gruppe som ejeren af filen, kan skrive i fil.
Hver linje i /etc/group svarer til en gruppe. Et eksempel på en gruppe kan være:
web:x:1000:tyge,niels,svend
Dvs. gruppen "web" har gruppe-ID nummer 1000, og "x" betyder, at en eventuel adgangkode for gruppen (anvendes ved skift til ny gruppe med newgrp) findes i shadow-filen /etc/gshadow. Hvis "x" blev fjernet, anvendes gruppe-adgangskoder ikke. Til sidst på linjen står der de login-navne (fra passwd-filen) som er medlemmer af gruppen.