4.2. Linux er ikke

Linux er ikke et real-time system. Bl.a. virtuel hukommelse gør det umuligt for Linux at overholde kravene til et "hard" real-time system, men det kan laves mere real-time end det er i dag, bl.a. ved at arbejde med scheduling'en og optimere interruptene. Der er bl.a. et projekt, RTLinux, som har lavet en overbygning på kernen til realtidsbrug.

Linux var tidligere (før kerne 2.0) en monolitisk kerne, mens man med kerne 2.0 fik adgang til at lave kerne-moduler. Dette var en nødvendig måde at kunne understøtte meget forskellig hardware på. To brugere med forskelligt lydkort anvender hver sit kernemodul, og derfor har de to brugere ikke unødvendig meget programkode læst ind i hukommelsen.

Linux er ikke et distribueret operativsystem – alting foregår på én maskine. Oven på Linux kan man så køre systemer såsom PVM og MPI til at afvikle programmer på mange maskiner. Både PVM og MPI starter processer på flere maskiner, udveksler data mellem maskinerne og udnytter den store fælles datakapacitet til at køre programmerne parallelt. Det kræver dog at programmerne er skræddersyet til det. Linux kan også snildt bruges til at lave et cluster af maskiner. Med MOSIX http://www.mosix.org kan man binde en række maskiner sammen, så de udefra ser ud som én stor maskine. MOSIX-clusteret fordeler selv programmerne efter laveste belastning af de enkelte maskiner, og man kan transparent flytte programmer fra én maskine til den næste. Det er særdeles elegant.

Linux er ikke sikret efter de strengeste sikkerhedsprincipper, men der er indbygget en vis beskyttelse mod uforvarende at komme til at ødelægge systemet. Brugeren har ikke adgang til alle systemfiler, og kan ikke slette andet end egne filer.