| Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 | ||
|---|---|---|
| forrige | Kapitel 2. Debian | næste |
Jeg hader cd-rom'er (især fordi de skal brændes) så jeg er stor tilhænger af net-installationer. Hvis man sidder på en lidt langsom netforbindelse, er det også rart ikke at skulle hente en hel distribution, men kan nøjes med de pakker man finder væsentlige.
Efter lidt søgen fandt jeg ud af, at man kan boote Debian på en rescue-diskette og så derfra installere via netværk. For at gøre dette skal man bruge rescue.bin og root.bin. Dem fandt jeg på http://ftp.se.debian.org/debian/dists/woody/main/disks-i386/current/images-1.44/bf2.4/ Først ind med rescue.bin og derefter blev jeg bedt om at putte root disketten i. Så startede installationen.
Hvis man er vant til at installere Redhat, Mandrake eller en af de andre distributioner med et grafisk installations-interface, vil det være en noget anderledes oplevelse at installere Debian. Det er et traditionelt ncurses-interface hvor man har en oversigt over de forskellige menuer man skal igennem og man så kan hoppe lidt mellem dem.
Partitionering af disken er lidt af en udfordring hvis man er vant til de grafiske hjælpemidler. Der er ingen hjælp så man skal have styr på de forskellige partitionstyper. Efter at have valgt en swap-partition og en Linux-partition og få dem formateret, kom turen til kerne-moduler. Da jeg ikke er en haj ud i det, lod jeg det simpelthen være.
Så kom turen til netkortet. Der er 2 PCMCIA-controllere at vælge mellem, så det er ikke så svært at prøve sig frem hvis man ikke lige har tjek på det. Efter at have fundet den rigtige og sat netværket op, er det bare igang med at installere base-systemet. Jeg valgte det foreslåede US-mirror, men det er lige til at ændre hvis man f.eks. har et lokalt Debian-mirror. Herefter installeres boot-loader og systemet genstartes.
Apt er det pakkesystem Debian bruger. Det er lidt det samme princip som RPM-pakker, der er bare knap så meget rod med pakke-afhængigheder. For at kunne bruge apt skal man tilføje nogle apt-kilder. Dette kan være en HTTP-sti, en FTP-sti, et monteret drev eller en cd-rom. Første gang maskinen starter efter installationen, kører den en lille intro hvor man bl.a. sætter tidszone op og tilføjer brugere. Og så er det igang med at lege med apt. Først startede tasksel hvor man udvælger de "program-grupper" man vil have pakker fra, og til sidst kan man køre dselect. Her vælger man de enkelte pakker man vil have installeret.
Jeg valgte ikke at installere X under installationen, for at se hvorledes dette gøres på Debian. Man skal hente pakkerne discover, mdetect og read-edid. Dette gøres således:
greenland:~# apt-get install discover mdetect read-edidSå er det lettere at opsætte grafikkort, mus og skærm. Herefter installeres selve X med:
greenland:~# apt-get install x-window-systemDette vil starte installationen af X. Der bliver hentet en masse pakker og under installationen vil der starte en lille guide hvor du kan sætte din X-server op. Når X er installeret er det nok en god ting at installere en window manager. For testes skyld installerede jeg icewm:
greenland:~# apt-get install icewmGanske nemt og smertefrit - og det virkede!
greenland:~# startxog du er kørende.
apt-get bruges også til at holde ens Debian-system sikkerhedsopdateret. Når Debians sikkerhedshold frigiver en pakke der løser et sikkerhedsfejl vil den være tilgængelig gennem en speciel apt-kilde. Man kan derfor holde sit system opdateret ved jævnligt at køre følgende to komandoer:
greenland:~# apt-get update greenland:~# apt-get upgradeDen første kommando vil opdatere listen af pakker apt kender og den anden kommando vil opgradere de pakker man har installeret.