8.2. Hvad findes der af Open Source-programmer til Linux

Open Source-programmer til Linux er i kraftig stigning. Der er mange hjemmesider på internettet hvor man kan finde Linux-programmer. To hjemmesider samler mange af projekterne:

Mange af projekterne er gode og solide, mens andre bærer præg af at de er startet på en god ide, men kræfterne bagved kunne ikke følge intentionerne. Derfor er det klogt at se om versionsnummeret på projektet er under 1.0 eller over. Normalt viser man udviklingsstadiet ved versionsnummeret. Under 0.2 så har projektet ofte store mangler, man kan noget. Omkring version 0.5 er programmet ofte brugbart, men slet ikke poleret færdig. Version 1.0 er en milepæl hvor man signalerer at programmet nu svarer til intentionerne og er "færdigt". Efter version 1.0 kommer der typisk udvidelser eller egentlig redesign. Ud over selve versionsnummeret er det klogt at følge hvor lang tid der går mellem udgivelserne af programmet. Hvis versionen er under 1.0 og der går lang tid mellem udgivelser, så er det ofte et projekt der er gået i stå og man kan ikke forvente at der reelt sker meget mere. Endelig skal det siges at nok er det flertallet af projekter der anvender versionsnumre som beskrevet - men ikke alle.

8.2.1. Kategorier af Linux-programmer

Der er mange forskellige programmer til Linux. En meget stor del er tekstbaserede programmer, der er optimeret til en primær funktion og ofte en del varianter af primær-funktionen. Et eksempel er fetchmail, som anvendes til at hente emails fra en email-server. Programmet anvendes måske direkte, men ofte indirekte af andre større programmer til at hente emails.

Der findes flere grafiske skrivebordsmiljøer til Linux. Hver er optimeret til sin funktion. Nogle er meget skrabede, men meget hurtige og kræver kun få ressourcer og dermed et godt valg på en ældre PC, mens andre er meget avancerede og kræver så også meget større system-ressourcer. I den tunge og avancerede ende finder vi KDE og Gnome, som begge er meget langt fremme og har langt de fleste elementer som findes til Windows-varianterne eller Apple OS/X.

Figur 8-1.

Figur 8-2.

Praktisk talt alle programmeringssprog findes til Linux. I bogen "Linux - Friheden til at programmere" som kan hentes på www.linuxbog.dk/ har vi netop valgt at præsentere en meget stort antal af de sprog der findes i Open Source-udgave. Af listen kan f.eks. nævnes Ada, Basic, C, C++, C# (er på vej), Cobol, Fortran, Java, ML, Pascal, Perl og Python. Ud over de Open Source-oversættere der findes til de nævnte sprog findes der Kylix til Linux - dvs. Delphi fra Borland. Det er et interessant udviklingsmiljø, idet det er gratis at hente hjem og gratis at udvikle og bruge programmer lavet i Kylix - så længe programmerne er under GPL (en open source-licens). Der findes også flere kommercielle oversættere til C, C++ og Fortran som typisk genererer mere effektiv kode end de tilsvarende open source-varianter.

Til at udvikle grafiske programmer til Linux er det nok primært Kylix man vil overveje at anvende hvis man vil udvikle i Pascal. Hvis man vil udvikle i C/C++ så findes der flere grafiske udviklingsmiljøer, bla. KDevelop som er en del af KDE-miljøet.

Figur 8-3. KDevelop til KDE er et integreret C/C++ udviklingsmiljø

8.2.1.1. Databaser

I 1998 skete der en hurtigt og kraftigt skred hos database-fabrikanterne. Indenfor få måneder meldte alle de større databasefabriakanter ud med at de ville til at udgive en Linux-udgave af deres batabase. Ledt an af sværvægtere som Informix og Oracle så kom Sybase og IBM med DB2 snart med. Interbase fra Borland blev endda udgivet i Open Source-form også til Linux. Bl.a. Oracle har sidenhen været meget ude med at få tunet deres database til Linux og han også arbejdet med at forbedre selve Linux-kernen for at få højere total ydelse.

Ud over de kommercielle sværvægtere indenfor databaser findes to Open Source databaser fra mindre firmaer og andre udviklere som alt i alt kan være meget attraktive. Til begge findes kommerciel support og en masse erfaring om brug af disse databaser i Linux-miljøet.

  • MySQL som findes på http://www.mysql.com er afsindig hurtig og nem at installere. MySQL er et ideelt valg hvis man mangler en database til mindre og mellemstore opgaver.

  • PostfreSQL er en anden glimrende database på http://www2.dk.postgresql.org. Den har flere funktioner end MySQL.

Mange anvender databaser sammen med en webserver - som i praksis er en Apache-webserver. Mellem databasen og Apache anvender mange PHP4 - som kan findes på http://www.php4.net. PHP4 har samme funktion som ASP til Windows, dvs. det fungerer som en udvidelse til HTML, hvor man kan lave web-serveren udføre scripts og databasekald som en del af den funktion der sker når en hjemmeside bliver hentet.

Endelig kan det nævnes at der er alternativer til databaser hvis det handler om content management. Projekter som Zope http://www.zope.org giver en komplet web-løsning hvor man kan håndtere portaler og generel behandling af indhold. Det danske firma MMManager http://www.mmmanager.org har specialiseret sig i dette.

Hvis man har meget erfaring med Lotus Notes, så har Lotus også vist stor interesse for Linux - se http://www.notes.net/linux. De har bl.a. udgivet Lotus Domino til Linux - se http://www.lotus.com/home.nsf/welcome/dominolinux.