2.4. Metoder til sammenligning

Ved sammenligning af sikkerhed, økonomi, effektivitet og drift må virksomhedens behov først vægtes for de enkelte områder. Dernæst må man, for at kunne bedømme for eksempel sikkerheden, have en teknisk baggrund eller en uafhængig fagmands bedømmelse. De findes, men er sjældne. Selv om denne lille vejledning er forholdsvis upartisk, er det jo også dens erklærede hensigt at føre læseren til en forståelse af Linux' fortrinligheder. Dens saglighed og forhåbentlig forståelighed er det, som kan øge troværdigheden.

De fleste systemadministratorer i dag har allerede hørt om Linux og Open Source Software (OSS), og har formentligt også gjort sig overvejelser vedrørende et skift til Linux. Manglende viden og support har holdt dem tilbage. Imidlertid er der nu efterhånden meget litteratur, som specifikt handler om Linux (og OSS), internettet bugner med viden, og seriøse case-studies er kommet fra forskellige kanter. Support kan man få fra IBM, Compaq, Dell, Sun og Oracle, som aktivt støtter OSS. Det skal også nævnes, at det nye Apple-Computer concept, Mac OS-X, bygger på en Linux-kerne.

Virksomhedernes interesse for Free Open Source Software (FOSS) er begrænset, eftersom der hidtil ikke har været en væsentlig besparelse forbundet med FOSS. Licensbetingelserne fra Microsoft var, for at sige det mildt, vanskelige at implementere. Det har ændret sig, og den første lidt bredere interesse for Linux og FOSS har desværre været baseret på licensbesparelser, som jo dog også er interessant, men som kunne give indtryk af, at Linux ikke er noget særligt, eftersom man jo kan hente det gratis.

Derfor bør det fremhæves, at Linux opstod som et alternativ, fordi der var et behov for seriøs software i videnskab og forskning, og i telesektoren, som er storforbruger af computersystemer. Det gængse PC system fra Microsoft kunne ikke løse de opgaver, som skulle kunne løses. Resultatet blev, at mange ingeniører arbejdede på udbygning og afpudsning af Linux kernen og derved nåede frem til et stabilt system for professionelle.

Metoderne til sammenligning og opstilling af et beslutningsgrundlag er forskelligt for hver af de fire faktorer.

2.4.1. Sikkerhed

Når man nu ikke selv programmerer, ikke har en hærskare af programmører siddende i en it-afdeling, ikke har brug for de store systemer, så er mulighed for opdateringer både indenfor sikkerhed og hardware-kompatibilitet en nødvendighed.

Support af eksisterende systemer kan være kostbart, og en leverandør kan udnytte, at der ikke er alternativer. For at nævne de produkter, som bruges i langt de fleste installationer, så har de sidste par år vist, at leverandøren er i stand til at øge priserne, på trods af en væsentlig rationaliseringsfordel ved at så mange bruger systemet, at det kan distribueres via netværk (ingen bøger, ingen CD-Rommer). Det er en meget interessant situation, som ikke modsvares af rationaliseringsgevinster på andre markeder.

Microsoft har officielt stoppet support på Windows 98, og vil følge denne strategi fremover; det er en forståelig, kontant overlevelsesstrategi. Fx. er det såkalde Microsoft Windows XP en Microsoft NT kerne, version 5.0 (med sikkerhedspatches) leveret sammen med et specielt klient-design (en klient er en maskine, som henter og afleverer data til centrale systemer).

På grund af en kompliceret opsætning, kontrollerende filer og indbyggede spærringer kan (og må) man ikke tage kerne NT-5.0 og køre over på en ældre platform med software, som en virksomhed har brug for.

Det kan man på et teknisk funderet system som Linux. Uden problemer.

En tankevækkende artikel der adresserer problemstilling for denne bog, findes her http://www.anandtech.com/printarticle.html?i=1527

2.4.2. Anskaffelsesøkonomi

Anskaffelsesprisen for Linux er forbløffende for de fleste. Man kan få produktet til den pris, det koster at fremstille medier, bøger og CD-Rommer. Der bliver naturligvis tilført ressourcer til Linux kernen, applikationerne og driversystemerne fra mange, mange andre sider, og man er mere end velkommen til at betale, men har man brug for softwaren, kan man bruge den og oven i købet få tak for det.

De ressourcer, der tilflyder Linux, kommer fra virksomheder, som ser en fordel i, at der er et standardiseret, markedsførende it-system. Der kan de profilere sig, der kan de bygge videre, der kan den tekniske udvikling få frit løb.

2.4.3. Effektivitet

Med udgivelsen af Open Office version 1.0.1 har der været adgang til en udmærket kontorplatform. Dette produkt behandles særskilt senere og andre steder i "Friheden til at vælge".

2.4.4. Drift

Drift, løbende udgifter til reparation, anskaffelse af supplerende udstyr må siges at være rimeligt nemt at administrere i dag, men igen kan det være en central faktor, at supplerende licenser til kontorarbejdspladser ikke belaster budgettet.

Nye netværksprotokoller, netværkstelefoni, netværkskonferencer, udnyttelse af eksisterende netkapacitet kan klares med Linux Router.

Support anses som en del af driftsudgifterne.

De klienter, som de fleste bruger i dag (Microsoft Windows baseret på NT-5), er i mange henseender gode, stabile systemer, som medarbejderne har vænnet sig til. Mange Linux-programmer bruger et grafisk snit, der er til at forstå for en Microsoft bruger, og kvaliteten af de nye office pakker til Linux bliver bedre og bedre for hver måned. Uddannelse af brugerne kan ellers godt gå hen og være den største omkostning, men det argument holder ikke længere, hvilket de nyeste cases fastslår.

2.4.5. Spørgsmål for anskaffelsesøkonomien

For en kontorplatform er svaret i dag, selvfølgelig, at det er nøjagtig samme procedure for stort set alle systemer, installation mellem 10 min - 1 time pr. maskine (afhængig af maskinens kvaliteter), og så ellers bare i gang. Der er dog en del ting, som går hurtigere og nemmere med Linux distributioner som Mandrake og SuSE, idet der ikke er skjulte filer, netværksregistrering af licens og andre ting, som tager tid og kan give lange ventetider ved telefon eller netværk.

Overgangen til nye kontorsystemer og opstart af for eksempel OpenOffice.org er heller ikke noget problem.

Det hænger sammen med, at de store kontorplatforme på Linux/BSD etc. har samme koncepter som det næsten enerådende "Office" system. Der er med andre ord kun tale om udskiftning af softwaresystem. TODO: Det vil være gavnligt at trække den konklusion frem som skrive-grundlag/synsvinkel for et kapitel, som handler om FOSS-kontorplatformenes styrke/svagheder.

Det må konkluderes, at it-systemer ikke bør udskiftes samlet, men at man så vidt muligt skal arbejde med "øer" og "brobygning", som kan foretages kontinuerligt. Der er undtagelser, som regel vedørende back-end databaseprogrammer, især hvor disse er fast koblede til andre typer software, og hvor der derfor ikke er modularitet. For samlede corporate databaser (som i øvrigt ikke skal behandles her) er det også en naturlig fordel hvis applikationerne er samlet i grupper ("øer"), således at back-end databasen kan udskiftes. Portabilitet og modularisering er de vigtigste buzzwords her, og en god modularitet sikrer at virksomheden kan omlægge systemerne gradvist.

Med Linux har man alle værktøjer til at implementere paralleldrift, portabilitet og modularitet, og support og kompetente programmører er allerede til stede i rigt mål. Man kan derfor få mest ud af de økonomiske ressourcer ved at indføre Linux systemer i virksomheden hver gang en udbygning eller ændring finder sted.

Den lave anskaffelsesomkostning, som jo oftest kun består i omkostninger til medier, dokumentation og transport, er ren og skær sidegevinst. Den egentlige fordel ligger et helt andet sted.

Det mest attraktive ved at skifte til Linux er den frie software, som betyder, at penge investeret i udvikling og drift i dag ikke går til spilde. Ved videreudvikling og tilpasning af software vil virksomhedens investering være bedre beskyttet indenfor Open Source. Hvad gavn har man af investeringer og viden, når man tvinges til at opgradere? Hvem beslutter, at disse investeringer er forældede og skal afskrives? Investeringer i Linux er en investering langt ud i fremtiden, og det er virksomheden selv, der bestemmer, hvornår de skal afskrives.