Linux - Friheden til at programmere i Java: Version 0.7.20040516 - 2020-12-31 | ||
---|---|---|
forrige | Kapitel 11. Grafiske brugergrænseflader | næste |
En container er beregnet til at indeholde komponenter. De arver alle fra Container-klassen og har alle en såkaldt layout manager tilknyttet, der bestemmer, hvor og med hvilken størrelse komponenterne skal vises i containeren.
Før en komponent bliver vist, skal den tilføjes en container. I eksemplet ovenfor er appletten den container, komponenterne bliver tilføjet, og derfor står der sidst i initialiseringen:
this.add(button1, null);
Et panel er den simpleste og oftest brugte container. Den indeholder simpelt hen komponenterne (i henhold til layoutmanageren).
En applet er et udvidet panel, der er beregnet til at vise i en browser. Læs kapitlet om appletter for mere information.
Window repræsenterer et vindue på skærmen. Det bruges meget sjældent direkte, man bruger i stedet arvningerne Frame og Dialog.
En Frame er den simpleste og oftest brugte måde at definere et "normalt" vindue med en titel.
Dialog bruges til dialog-bokse, vinduer, der dukker op med et eller andet spørgsmål, som skal besvares, før man kan gå videre. Egenskaben modal angiver, om dialog-boksen er modal, dvs. om man skal lukke den før man kan få adgang til ejer-vinduet. Den sættes med setModal(boolean m) og aflæses med isModal().