Linux - Friheden til at programmere i Java: Version 0.7.20040516 - 2020-12-31 | ||
---|---|---|
forrige | Kapitel 7. Pakker | næste |
Man kan definere sine egne pakker. Dette er specielt brugbart i større systemer, hvor man har mange klasser med beslægtede funktioner, for eksempel kommunikation (internetkøb med VISA eller Dankort) eller sine egne matematik- eller datobearbejdningspakker.
I følgende eksempel findes to klasser, nemlig Klasse1 og Klasse2 i en pakke (der hedder minPakke). De bruges af den kørbare klasse BrugPakker:
import minPakke.*;
public class BrugPakker
{
public static void main(String args[] )
{
Klasse1 a = new Klasse1();
Klasse2 b = new Klasse2();
a.snak();
b.snak();
}
}
Klasse1 og Klasse2 skal ligge i et underkatalog, der hedder minPakke:
// Filnavn: minPakke/Klasse1.java package minPakke; public class Klasse1 { public void snak() { System.out.println("Dette er Klasse1, der taler!"); } }
og
// Filnavn: minPakke/Klasse2.java package minPakke; public class Klasse2 { public void snak() { System.out.println("Dette er Klasse2, der taler!"); } }
Det er normalt at man benytter sin internetadresse eller firmanavn i navngivningen af pakkerne. F.eks: oracle.jdeveloper.layout.XYLayout (klassen er XYLayout og pakken er oracle.jdeveloper.layout), com.sybase.jdbc.SybDriver eller netscape.javascript.JSObject.
Laver man sine egne pakker, ønsker man ofte at kunne distribuere dem til andre. De skabes med et ZIP-værktøj som WinZip eller GnoZip til Linux eller fra kommandolinjen med jar, der følger med, når man installerer Java. Kommandoen jar minder meget om UNIX' tar-kommando. Man opretter et arkiv ved at skrive f.eks.:
jar cf minPakke.jar minPakke
Dette vil oprette JAR-filen minPakke.jar med klasserne minPakke/Klasse1.class og minPakke/Klasse2.class.