Linux - Friheden til at programmere i Java: Version 0.7.20040516 - 2020-12-31 | ||
---|---|---|
forrige | Kapitel 7. Pakker | næste |
I Javas indbyggede hjælpesystem kan man se de forskellige indbyggede pakker, der indeholder en række nyttige klasser. De vigtigste standardpakker er:
java.lang grundfunktioner i sproget
java.util nyttige værktøjer, såsom Date, Vector og meget andet
java.awt Abstract Window Toolkit. Basal vinduesbaseret programmering og grafik
java.applet klasser til understøttelse af appletter
java.io IO-funktioner, filhåndtering og datastrømme
java.net netværksfaciliteter
java.rmi Remote Method Invocation - til distribuerede systemer
java.sql databaseadgang (også kaldet JDBC)
java.text håndtering af tekst uafhængigt af sprog
javax.swing avanceret vinduesbaseret programmering
Hvorfor hedder den sidste javax? javax betyder, at sproget er udvidet med nogle ting, som ikke på nuværende tidspunkt er en del af det egentlige standardbibliotek, og som måske er bestemt til aldrig at blive det. Et andet eksempel på javax er javax.comm, som er en kommunikationspakke, der håndterer seriel og parallel transmission af data.
De mest basale javaklasser, eksempelvis String, ligger i pakken java.lang. Denne særlige pakke indeholder en masse grundfunktioner og importeres altid af oversætteren. Det er altså ikke nødvendigt at importere den eksplicit med import java.lang.*;
Af andre klasser i java.lang kan nævnes System (til f.eks. System.out.println()) og Math (til f.eks. Math.random() og Math.sqrt()).