3.3. Funktioner og procedurer

Hvis man fors�ger at skrive hele sit program ud i et, bliver det meget let uoverskueligt. Og hvis der oven i k�bet er nogle ting man skal g�re flere steder i samme program – eller m�ske endda i flere forskellige programmer – er det ogs� lidt spild af tid at skrive dem igen og igen. Et middel til at undg� disse problemer er underroutiner. Underroutiner er programstumper der udf�rer en eller anden opgave og kan bruges (kaldes) fra flere forskellige steder i programmet. N�r man kalder en underroutine, giver man den typisk nogle data (argumenter) som den skal bruge til at l�se sin opgave, med i kaldet. Underroutiner findes i to varianter, funktioner og procedurer. Funktioner fungerer ganske som man l�rer det i matematik. De regner et resultat ud ud fra de argumenter man giver dem. Procedurer fungerer lidt anderledes idet de ikke direkte giver et resultat. I stedet for kan de �ndre p� v�rdien af deres argumenter.

Principielt er der ingen forskel p� funktioner og procedurer, men hvis man for eksempel med det samme skal regne videre p� noget en underroutine finder ud af, er det praktisk at det er en funktion, s� man bare kan s�tte kaldet af den ind der hvor man skal bruge resultatet. Hvis det var en procedurer, ville man f�rst v�re n�dt til at kalde den med en variabel som et af argumenterne og dern�st s�tte variablen ind p� det sted hvor man skal bruge resultatet. Tilsvarende findes der ogs� eksempler hvor det er mest hensigtsm�ssigt at bruge en procedure frem for en funktion.