Linux – Friheden til systemadministration: Version 2.8.20060113 – 2021-01-07 | ||
---|---|---|
forrige | Kapitel 2. Systemadministration | næste |
En Linux-maskine er, som du nok allerede har forstået, et meget stort system med mange muligheder. Du skal også være meget opmærksom på, at man (ligesom med en Windows-maskine) ikke bare må slukke for en Linux-maskine - den skal helst lukkes pænt ned.
Som vi viste i Afsnit 2.5, er runlevel 0 det samme som at lukke ned. En generel, men lidt besværlig måde at lukke en Unix-maskine på, er at skifte til root og skrive init 0 eller telinit 0
[tyge@hven ~]$ su - Passwd: hemlig [root@linus /root]# init 0
En hurtig nedlukning fås ved at trykke "Ctrl-Alt-Delete", når du er i en tekstkonsol - f.eks. efter du trykker "Ctrl-Alt-F1".
Du skal dog en gang for alle lave en ændring, så "Ctrl-Alt-Delete" kommer til at medføre at Linux lukkes ned. Ændres intet, genstarter systemet. For at få maskinen til at stoppe kaldes /sbin/halt, og du skal så ændre i /etc/inittab
# Trap CTRL-ALT-DELETE ca::ctrlaltdel:/sbin/shutdown -t3 -r now
så der kommer til at stå
# Trap CTRL-ALT-DELETE ca::ctrlaltdel:/sbin/shutdown -t3 -h now
Du kan selvfølgelig være fræk, så maskinen slet ikke kan stoppes fra tastaturet med "Ctrl-Alt-Delete", f.eks. kan du ændre /etc/inittab til
# Trap CTRL-ALT-DELETE ca::ctrlaltdel:echo "No reboot for you my friend!\n"
Dette er uhyre praktisk, hvis din maskine står et sted, hvor der er mange pilfingre, f.eks. EDB-lokalet på en skole!