Vi vil afslutte indledningen med at nævne den anvendte typografi.
Navne på filer og kataloger er skrevet som foo.bar
Kommandoer, du udfører ved at taste, skrives som kommando
Hvis du skal trykke på en enkelt tast, skrives det som "tryk F1 for hjælp".
En henvisning til en manual side, skrives således: se printf(3S) manualsiden. Det betyder at du skal køre kommandoen man 3S printf i en konsol/xterminal.
Der er flere steder i bogen, hvor vi viser, hvad brugeren (som vi kalder "tyge") taster, og hvad Linux svarer. Det vil se ud som:
[tyge@hven ~]$ Dette taster brugeren Dette svarer Linux.
Der er tilsvarende flere steder i bogen hvor vi viser hvad systemadministratoren (root) taster, og hvad Linux svarer. Det vil se ud som:
hven# Dette taster systemadministratoren Dette svarer Linux.Det vigtige her er at kommandofortolkeren bruger nummertegnet (#) til at markere at man har systemadministratorrettigheder.