Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 | ||
---|---|---|
forrige | Kapitel 5. Mandrake | næste |
Hvis man har installeret en hel Mandrake, har man adgang til både KDE og Gnome Mandrake har lavet sit eget skrivebordstema (Mandrake Galaxy) så begge skrivebordssystemer ser ens ud. Derudover har Mandrake lavet grafiske programmer til alt hvad der kan administreres på systemet (brugere, e-post, menu i KDE/Gnome, hardware, software, sprog etc).
Det er let at komme i gang Første gang man starter enten KDE eller Gnome, bliver man præsenteret for et par skærme hvor man lige kan vælge udseende på vinduer, vælge hvilket post-program man vil benytte etc. Det gør det let for den uerfarne bruger at komme i gang. Vil man hellere selv bestemme alle disse ting i en opsætningsfil, kan man bare afslutte guiden og så dukker den ikke op igen.
Som server er Mandrake ikke forskellig fra andre gængse distributioner. I installationen kan man installere alle slags servere (webserver, postserver, DNS-server, dørvogter etc.). Hvis man ikke lige fik installeret den server man skal bruge, er den let at installere senere ved hjælp af. Mandrakes pakke-system.