Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 | ||
---|---|---|
forrige | Kapitel 17. OpenBSD | næste |
Testmaskinen er en gammel bærbar der ikke kan boote fra CD, så netværksinstallation var mest nærliggende.
Efterhånden har jeg installeret en del forskellige linux-distributioner, og lidt FreeBSD så jeg fandt hurtigt ud af at OpenBSD har tre disketter til installation. Jeg valgte floppyC34.fs, da den så ud til at have drivere til PCMCIA-kort og andet hardware i bærbare. Jeg hentede et floppy-image, og skrev det på en diskette med ntrw.exe (husets eneste maskine med permanent floppydrev kører Windows)
Efter tryk på power-knappen dukkede bootloaderen frem, og efter få sekunder gik den i gang med at loade kernen.
Installationen kører i ren tekstmodus. For det meste er det bare informationer og spørgsmål der ruller op over skærmen. Jeg havde faktisk ventet at installationen var mere indviklet. Jeg partitionerede forkert en enkelt gang, og måtte derfor afbryde installationen, men ellers er det ganske simpelt.
Selve installationen foregår som sagt ganske gnidningsløst: I med disketten, tryk på powerknappen. Man bliver spurgt om terminaltype. Jag valgte vt220 som den selv foreslog. Jeg ændrede tastaturudlægning og sprog til dansk. Da jeg ikke har noget på denne maskine der skulle bevares, valgte jeg at lade OpenBSD tage sig af hele disken.
Netværksopsætning er helt straight forward. Jeg valgte DHCP og maskinen fik straks en IP-adresse fra min server.
Jeg valgte at installere via en ftp-site. Installationen har en liste over kendte spejle som man kan vælge. Eller man kan indtaste en specifik ftp-server. Jeg valgte ftp.openbsd.org da jeg konstaterede at ikke alle spejle har version 3.4 endnu.
Ved pakkevalget valgte jeg alt minus bsd.rd som er en ramdisk til brug ved opgradering.
Efter et par timers venten på at tingene blev hentet svarede jeg ja til at ville køre X. Jeg skrev Europe og derefter Copenhagen ved Timezone-prompten. Herefter laver installationen devices og så er den basale installation færdig. Jeg skrev halt på kommandolinjen, fjernede disketten og bootede til min fine nye OpenBSD.
OpenBSD label editor er det mest indviklede under installationen. Når man er vant til Linux, der jo som udgangspunkt bruger DOS-partitioner på disken, bør man lige sætte sig ind i hvordan BSD'erne ser på disken: Disken ses som et hele, der kan deles i slices (benævnes med bogstaverne a-h) eller partitioner om man vil. Slice c er speciel, idet den består af hele disken og ikke må bruges direkte. De andre slices laves som en delmængde af slice c. Label editoren minder lidt om Linux' fdisk. Kommandoer i form af enkelte bogstaver giver adgang til at ændre diskens layout. p viser det nuværende layout, a tilføjer en slice, d sletter en slice. ? bringer en beskrivelse af de enkelte kommandoer frem. w skriver den valgte label til disken og q afslutter label editoren.
Konventionerne foreskriver at slice a mountes som / og slice b er swap. c må som sagt ikke bruges. Resten af partitionerne kan man bruge som man vil.
Slice c bruges til at tage backup af hele disken. Ganske fikst egentlig, da man så slipper for at tage højde for mountpoints osv.
Jeg endte med at partitionere således:
# size offset fstype [fsize bsize cpg] a: 102400 63 4.2BSD 1024 8192 12 # (Cyl. 0*- 12*) b: 262144 283711 swap # (Cyl. 35*- 67*) c: 4233537 63 unused 0 0 # (Cyl. 0*- 524) d: 181248 102463 4.2BSD 2048 16384 22 # (Cyl. 12*- 35*) e: 400000 545855 4.2BSD 2048 16384 49 # (Cyl. 67*- 117*) f: 3287682 945855 4.2BSD 2048 16384 328 # (Cyl. 117*- 524*)Med mountpoints og størrelser på de enkelte slices ser det sådan ud:
a / 100 M b swap 260 M c hele disken d /tmp 90 M e /var 200 M f /usr 1.6 GNår man afslutter labeleditoren bliver spurgt om mountpoints og derefter bygges der filsystemer.