Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 | ||
---|---|---|
forrige | Kapitel 10. openSUSE/SUSE Linux Enterprise | næste |
SUSE bruger, ligesom Red Hat og Mandrake, RPM pakkesystemet. Det er således muligt at installere pakker med rpm-kommandoerne, f.eks.
rpm -i fil.rpmSe man rpm for mere information.
Langt nemmere er det dog at bruge openSUSEs YaST-system til at installere nye pakker med. YaST findes både som X-program og som ncurses-program der kan køre i et terminal- eller konsolvindue. YaST kan selv finde ud af pakkeafhængigheder. Man kan starte YaST2 enten via de traditionelle programmenuer eller via kommandoen yast2 --install >pakkenavn, så kommer YaST GUI'et op med pakken tilvalgt.
Derud over har SUSE pakkehåndteringeringsværktøjet "zypper" som også kan bruges. Dette er dog udelukkende et terminalværktøj, som bl.a. kan installere og fjerne programmer. For at installere et program:
zypper install >pakkenavneller
zypper in >pakkenavn>
For at fjerne et program:
zypper remove >pakkenavn>eller
zypper rm >pakkenavn>
Opsætningsfilerne er placeret efter seneste standard. YaST har dog sit eget sæt af filer, som bruges til de løbende ændringer der laves med YaST. Har du selv været inde og ændre direkte i en opsætningsfil, vil din udgave bliver gemt som en backup, hvorefter YaST erstatter den med sin egen version baseret på de valg du har foretaget i Yast. Med andre ord, du bør bruge YaST til at lave de ændringer du ønsker.
SUSE har indbygget opdateringssystemet YOU (Yast Online Update), som enten kan køres manuelt eller konfigureres til automatisk daglig opdatering. Alle installerede pakker kan automatisk holdes opdateret med seneste rettelser. Derudover kan "zypper" også bruges ved at afvikle kommandoen
zypper updateeller
zypper up