Linux - Friheden til at vælge installation: Version 5.8.20040526 - 2020-12-31 | ||
---|---|---|
forrige | Kapitel 2. Linux-installation | næste |
Du er temmelig frit stillet med hensyn til antallet og størrelsen af partitionerne. Hvis du kører uden swap-partition, kan du simpelthen installere alt på en enkelt root-partition (/). Mange bruger fire eller fem partitioner. Den følgende fordeling er ret udbredt og efter vor mening også både fornuftig og fleksibel:
en swap-partition. Størrelsen kan diskuteres i det uendelige og afhænger meget af, hvad du har tænkt dig at bruge systemet til. Et eller andet sted mellem 16 Mb og 500 Mb. En tommelfingerregel siger, at swap-partitionens størrelse skal være det dobbelte af den fysiske hukommelse. Har du 32 Mb RAM og derover, kan du måske nøjes med en swap-størrelse, som svarer til RAM-størrelsen. Et råd til dig er, at anvendelse af Linux uden desktop ikke kræver over 64 Mb, dvs. summen af fysisk hukommelse plus swap. Kører du Linux som desktop, (med for eksempel KDE eller Gnome) er det ikke tilrådeligt at have under 128 Mb RAM, og 256 Mb RAM er ønskeligt. Du kan lave mange swap-partitioner, hvis du vil, og de kan laves på et senere tidspunkt, evt. bundet til en stor swapfil, som det kendes fra Windows. Du skal bemærke, at swap-partitioner ikke placeres i filtræet. Man kan således ikke gå et bestemt sted hen og se swap-indholdet, men det er blot mere hukommelse for systemet (du kan med kommandoen free senere se, hvordan hukommelsen anvendes).
en partition på 50 Mb til /boot, som lægges før cylinder 1024 på disken. Ældre BIOS-typer har en fejl, som gør dette nødvendigt. Denne partition bør du kun lave, hvis du vil køre LILO - læs mere i "Linux - Friheden til at lære Unix".
en partition på 1500-3000 Mb til rodkataloget, dvs. /, afhængig af om du intallerer både KDE og Gnome, OpenOffice.org, og diverse serverprogrammel.
en partition til brugernes egne data /home, størrelse afhængig af antal brugere og deres behov. Man kan her også have liggende alt programmel der skal overleve en systemopgradering eller skift til anden distribution, f.eks. i diverse kataloger i /home for de enkelte applikationer, såsom webserver, databaser, /usr/local mm.
Harddisknummerering i Windows og Linux er forskellig. I Linux kaldes alle systemenheder - som f.eks. harddiske - for enheder (eng. devices) og har fortløbende bogstavnavne. De ligger alle i kataloget /dev
Første IDE-disk = /dev/hda
Anden IDE-disk = /dev/hdb
Tredje IDE-disk = /dev/hdc
Fjerde IDE-disk = /dev/hdd
Første SCSI-disk = /dev/sda osv.
Partitioner på en disk har numre svarende til disken, f.eks. er /dev/hda2 den anden partition på den første IDE-disk.