| Linux - Friheden til at vælge installation: Version 5.8.20040526 - 2020-12-31 | ||
|---|---|---|
| forrige | Kapitel 2. Linux-installation | næste |
Et par store forskelle mellem filsystemet i Linux og f.eks. Windows
I Linux betyder store og små bogstaver forskelligt - dvs. filerne hej.html og HEJ.html er to forskellige filer.
I Linux arbejder du ud fra et filtræ, som det kendes fra Windows og DOS. I Windows kan du have flere drev f.eks. C:\, D:\ og E:\ svarende til to harddisk-partitioner og et cd-rom-drev. I Linux findes der ikke drev, men kun et filtræ der starter i roden /, og her kan du oprette kataloger, der svarer til harddisk-partitioner, f.eks. /cdrev kunne svare til C:\ mens /cdrom kunne svare til E:\.
I Windows adskiller man kataloger og filnavne med baglæns skåstreg (eng: backslash) og her anvender Linux ligesom UNIX-familien forlæns skråstreg (eng: slash). Dvs. der findes i Linux en fil /usr/bin/ls, når filen ls ligger i kataloget /usr/bin.
På et linuxsystem identificeres IDE-diske som /dev/hda (den første harddisk i maskinen - master på det første IDE-kabel), /dev/hdb, /dev/hdc og så videre. SCSI-enheder identificeres tilsvarende som /dev/sda, /dev/sdb, /dev/sdc og så videre.
Partitioner på en harddisk under Linux nummereres som ud fra harddisk-nummer, så den første harddisk (/dev/hda) har partitionerne /dev/hda1, /dev/hda2 osv. svarende til den første partition, anden partition og så fremdeles.
Katalogerne i et UNIX-system såsom Linux er normalt som følger:
/bin/ indeholder binære programmer til brugere og system.
/boot/ indeholder opsætning af opstart af LILO hhv. GRUB boot-loaderen.
/dev/ indeholder en serie af meget specielle filer, som hver peger på en hardware-enhed (eng: device). Igennem disse enheder tilgås hardware.
/etc/ indeholder opsætningsfiler for systemer - typisk tekst-filer, som kun systemadministratoren "root" kan ændre.
/home/ indeholder underkataloger for hver af brugerne, så brugeren "tyge" har hjemmekatalog /home/tyge osv.
/lib/ indeholder biblioteker (eng: libraries) for grafik, lister, og alt det som skal til at drive systemet.
/mnt/ her monterer man typisk ikke-stationære enheder ind, såsom cd-rom, floppy-drev og tilsvarende.
/proc/ er et virtuelt filsystem (lever i RAM), som indeholder en masse information om alle de processer, der kører samt alle de hardware-enheder systemer kommunikerer med. Dette er beskrevet i bogen "Linux - Friheden til systemadministration".
/sbin/ indeholder binære system-programmer, som brugeren ikke skal køre.
/usr/ indeholder programmer (/usr/bin/), biblioteker (/usr/lib/) og delte filer (/usr/share/) som bruger-programmer anvender.
/root/ er hjemmekataloget for systemadministratoren (root).
/tmp/ er skrivbart for alle, og her kan man gemme midlertidige filer. Ofte bliver disse filer slettet ved system-opstart eller nedlukning af maskinen.
/var/ er til filer som ændrer sig over tiden f.eks. logfiler.
I Windows ligger systemet ofte i c:\windows og der er en række faste kataloger i dette katalog, hvor man kan lægge skrifttyper, hjælpefiler, menuer og andet. På samme måde er navnet på katalogerne i roden af et Linux-styresystem helt faste. Brugere har kun adgang til at oprette kataloger i deres hjemmekatalog, der normalt findes i /home/mitbrugernavn, på den måde undgår man at brugere piller ved styresystemet og andre brugeres filer - det har kun administratoren lov til at gøre. Administratoren (root) har hjemmekatalog i /root..
Tip: Du kan efter installationen med man 7 hier læse mere om filtræet.
Der er mange andre dele man kunne gå nærmere ind på. FHS er beskrevet på i Filesystem Hierarchy Standard http://www.pathname.com/fhs/ og Red Hat's udførelse er beskrevet i http://www.redhat.com/docs/manuals/linux/RHL-7.3-Manual/ref-guide/s1-filesystem-fhs.html.