1.3. Bøger og dokumentation

Før du skal i gang med at installere, vil vi nævne, at der på installations-cd-rom'en ofte findes dokumentation omkring installationen.

På Red Hat's cd-rom findes filen /doc/rhmanual/manual/index.htm, der er en manual, hvor der står en masse om installation og drift af et Red Hat system. En bog "Red Hat - getting started" kan du finde på samme cd-rom under /doc/rhgsg/gsg/index.htm. Generelt indeholder kataloget /doc/ en masse nyttige informationer.

På Mandrakes cd-rom ligger der en vejledning i filen install.htm og lidt mere om Mandrake generelt i filen index.html.

http://www.gnuskole.dk findes en stor dansk Linux-bog mange kan have glæde af - lige til at hente eller læse på nettet.