Kapitel 1. Linux: Igår, i dag og i morgen
Der foregik en revolution på pc-fronten i slutningen af 90'erne, hvor maskinerne blev bedre og hurtigere. Man kan i dag få farveskærme, hukommelse og store, store harddiske til rimelige priser, og det smitter selvfølgelig af på brugernes ønsker om programmer.
Den ny teknik har gjort en genration af software forældet, DOS er (næsten) død og er blevet afløst af nye styresystemer - i høj grad af Windows NT-5.1 og nyere. På Unix-fronten er Linux på vej frem med stor hastighed. Analyser af computermarkedet viser, at antallet af Linux-installationer fordobles hvert år (i 1998 havde Linux en vækst på 212% og i 1999 166% i følge analysevirksomheden IDC). I industrien og i forretningsverdenen er det i øjeblikket umiddelbart kun Windows NT og Linux, der har fremgang. Linux er derfor et system, som i styrke og antal installationer må tages seriøst af alle. Mange oplever det også som et frisk pust og et reelt alternativ til Microsofts monopollignende status. Linux er den mest anvendte platform til ftp-, news- og webserver. Der er nu ca. tre gange så mange webservere (60%), som kører den fri webserver Apache i forhold til Microsoft Information Server. En stor del af Apache webserverne kører Linux.
Der kan være mange grunde til, at du kan have glæde af Linux. Her er nogle af dem:
-
Linux er et reelt alternativ til andre systemer - såsom Windows NT og 2000. Alle undersøgelser peger på, at Linux er på vej frem - og i et forrygende tempo. Næsten 70 millioner bruger i dag Linux på deres pc.
-
Linux er stabilt og har været stabilt i flere år på trods af et ekstremt højt udviklingstempo.
-
For en systemadministrator er Linux suverænt, da det er nemt at vedligeholde.
-
Vil du lære, hvordan netværk, oversættere, brandmure (eng. firewall), CGI-programmer, PHP, Java, webservere osv. virker, er Linux perfekt. Du har endda kildeteksten til programmerne, så du kan pille i dem alle, rette fejl eller implementere netop den funktion, du går og mangler.
-
Linux kan gøres sikkert. Du kan kun rode med systemet, hvis du er systemadministrator. Som almindelig bruger kan du kun ødelægge dine egne ting og ikke de generelle opsætningsfiler.
-
Opdateringer bliver offentliggjort kort tid efter at sikkerhedshuller bliver fundet. Dette er hurtigere end den tid mange computer-firmaer som f.eks. Microsoft skal bruge for at finde og løse tilsvarende sikkerhedsfejl. Ligeledes er det tydeligt hvad en sikkerhedsopdatering gør. Man laver ikke en "service pack", der kan have en masse ukendte sideeffekter.
-
Linux er højtydende og kræver ikke megen RAM eller CPU-kraft, men det er alligevel en del bedre til at køre flere programmer sideløbende (engelsk: multitasking) end f.eks. Windows 95/98 og NT/2000.
-
Linux er en god udviklingsplatform. Installerer du en Linux-distribution, har du med det samme alle de værktøjer, du behøver til at udvikle softwareløsninger; blandt andet C, C++, Fortran, Java, CGI, PHP, HTML og SQL.
-
Linux er en god server - også for andre systemer. Du kan nemt bruge en ældre pc som kraftig server for et netværk bestående af Unix, Windows, Mac og Novell Netware.
-
Linux har både gratis og kommerciel support. Der er allerede nu en række konsulenter og flere store velanskrevne firmaer i Danmark, som tilbyder professionel support.
-
En Linux-maskine kan du gøre til, hvad du vil. Skal den kun kunne anvendes til få ting og være ekstremt sikker, kan den sættes op til det. Skal den kunne håndtere post, være webserver, newsserver, ftp-server, filserver for Windows-klienter og andet - samtidigt - kan den det.
-
Udvikling af Linux-programmer sker i et meget højt tempo. Der kommer dagligt mange nye udgaver af Linux-programmer, og mange store firmaer understøtter nu officielt Linux - bl.a. Intel, SUN, Corel, IBM, DELL og Oracle.
-
Linux er virkelig gennemtænkt. Du vil meget sjældent opleve frustrationen over, at systemet har en underlig fejl, som du bare må leve med (f.eks. at maskinen fryser tilfældigt). Software er generelt skrevet med stor omtanke, er gennemarbejdet og har stor funktionalitet.
1.1. Historien bag Linux
Hele projektet tog sin begyndelse på Helsinki Universitet i Finland omkring 1990. Linus Torvalds tog et Unix-kursus på universitetet. Da han ikke havde råd til at købe en kommerciel Unix, valgte han at bruge Minix. Minix er skrevet af professor Andrew S. Tanenbaum ved Vrije Universitetet i Holland. Kildeteksten til dette system fulgte med, men Linus var ikke tilfreds med det - hverken design eller ydelse. Hans projekt, som den hacker han jo er, gik derfor ud på at lave en bedre Minix end Minix. I øvrigt ville Linus først have kaldt det for Freax, en kombination af free, freak og det obligatoriske x i Unix-verdenen, fordi han syntes at arbejdstitlen Linux var lidt for egocentreret. Men Ari Lemmke, som administrerede ftp-serveren, hvorfra Linus offentliggjorde systemet syntes, at arbejdstitlen Linux var bedre.
I modsætning til andre var Linus visionær og havde en god timing. Den 25. august 1991 indbød han gennem en nyhedsgruppe på det meget spæde internet andre til at deltage i projektet. Han overdrev ikke om, hvad han havde lavet indtil da: "...it will probably never support anything other than AT-harddisks" (Det vil sikkert aldrig understøtte andet end AT-harddiske).
Kendetegnet for det nye Linux-projekt var, at det skulle være et frit Unix-lignende styresystem til Intel 80386 maskiner, og at enhver skulle have lov til at arbejde med kildeteksten og lave tilføjelser. Hvis andres tilføjelser til kildeteksten gjorde, at Linux virkede bedre, blev en ny version af Linux frigivet med tilføjelserne.
Linux version 0.01, der blev frigivet 17. september 1991, kunne oversættes på en Minix-maskine og var ikke andet end et stykke legetøj. Tingene tog dog hurtigt fart: 5. oktober 1991 blev Linux version 0.02 annonceret - en kommandofortolker (BASH) og en frit tilgængelig C-oversætter (GNU-projektets gcc) kørte, men ikke meget mere. Linux var stadig afhængig af Minix, og Linus' vurdering var på det tidspunkt, at det nok mest var et hobbyprojekt, da Linus forventede, at en anden fri Unix - med navnet HURD - snart ville blive frigivet. HURD skulle være bedre designet end Linux, men er i skrivende stund stadig ikke klar til almindelig brug! Mottoet er tilsyneladende: "Den, der venter på noget godt, må selv tage fat, hvis man ikke vil vente for længe." Tænk hvis Linus også havde ventet... I mellemtiden har historien vist, at Linux var værd at satse på.
Kort før julen 1991 blev version 0.11 frigivet, og nu var Linux et selvstændigt system. Minix var ikke længere nødvendig. På det tidspunkt blev der frigivet nye versioner ca. hver 14. dag eller oftere. Kernen var hverken fejlfri eller fuldt udviklet. Det var virkelig et system fra dengang, hvor "Mænd var mænd og skrev deres egne enhedsdrivere" - citat Linus Torvalds.
Derefter gik det slag i slag under dygtig ledelse af Linus selv. Allerede to år senere havde Linux virkelig taget form. Der var allerede på det tidspunkt gratis Linux-distributioner til rådighed på internettet. På den måde kunne man nu installere styresystemet, et hav af Unix-værktøjer, LaTeX (til at skrive rapporter) samt oversættere til Pascal, C og C++. X-vinduesystemet kørte næsten stabilt. Selve kernen nåede 13. marts 1994 den magiske version 1.00, som var det første stabile mål. Siden hen er udviklingstempoet mangedoblet, og nye kerner kommer ofte. Normalt er det ikke nødvendigt at følge med dette tempo, men det understreger den rivende udvikling, der er i gang. Understøttelse af ny hardware kommer meget hurtigt. Udviklingen sker jo i en dynamisk verden med nem og hurtig kontakt vha. e-post mellem alle, som deltager i udviklingen af fremtidens Linux-systemer.
Det kan nævnes, at i 1992 var der ca. 1000 personer, som kørte Linux, og kildeteksten til Linux-kernen var på ca. 40.000 linjers tekst. I dag (august 2001) med Linux-kerne 2.4, er kerneteksten vokset til over 3 millioner linjer, og den indeholder over 100 millioner tegn. Antallet af Linux-brugere er tilsvarende vokset til ca. 70 millioner ifølge IDC.
Endelig skal det retfærdigvis også nævnes, at Linux aldrig har fået så stor succes, hvis det ikke var for bl.a. GNU-programmerne (se GNU-logoet i Figur 1-2). GNU (http://www.gnu.org) er en samling af højkvalitetssoftware, udviklet af Free Software Foundation (FSF - http://www.fsf.org).
FSF ledes af Richard M. Stallman (RMS), som startede og er hoveddrivkraft i udviklingen af GNU Emacs (en stærk editor) og GNU C-oversætteren (gcc). GNU software er i dag en vigtig hjørnesten af alle Linux-distributioner. Spørger man RMS selv fastholder han at Linux ikke skal kaldes Linux, men GNU/Linux, også selvom et Linux-system i dag har mange komponenter, som ikke er fra GNU-familien eller Linux-kernen selv (f.eks. XFree86, KDE, pine, Netscape).
I øvrigt kan følgende link være interessant for de Linux-historisk interesserede: http://liw.iki.fi/liw/texts/linux-anecdotes.html.
Der er sket meget siden. Linus og mange tusinde softwareudviklere fra hele verden har været med til at skabe et professionelt multitaskingsystem. I dag er der understøttelse af en utrolig stor mængde hardware og til mange platforme: Intel 386 og nyere samt tilsvarende AMD- og Cyrix-processorer, Alpha, PowerPC, Sparc, Amiga, Mips og ARM-baserede små indlejrede systemer (Se Yopy på Figur 1-5) og endda IBM's mainframe S/390 (Se Figur 1-6) kan også køre Linux. Desuden er der hertil efterhånden en hel stribe Linux-distributioner, dvs. en samling af Linux-programmer, der sammen med Linux-kernen udgør et fuldstændigt system med enormt mange applikationer, services, værktøjer og programmeringssprog.
En af de mindre maskiner, som kører Linux er http://wearables.stanford.edu/hardware.html. Maskinen, som kan ses på Figur 1-4, kører Red Hat 5.2 og man kan logge ind på den som guest med ssh -l guest wearables.stanford.edu.
Linux begrænser sig faktisk ikke bare til færdige maskiner. Linux in a box (LIAB) (http://www.liab.dk) er et dansk eksempel på, at man selv kan bygge special-computere og få Linux til at køre til de ønskede formål.
En glimrende overbliksartikel om Linux i indlejlede (eng: embeddede) systemer kan læses på http://www-106.ibm.com/developerworks/linux/library/l-embl.html.