1.3. Linux er god til mange ting - samtidigt

Linux er i sig selv lavet til at udnytte netværk. Da Linux er et styresystem, der er født med multitasking og designet til at give stor ydelse, kan du uden større problemer samtidigt køre webserver, fjern-adgang, udbydelse af anonym FTP, anvendelse af diske på andre maskiner, udnyttelse af netværksprintere, e-postserver, nyhedsserver, søge i databaser, samt surfe på internettet.

Linux er et 32-bit styresystem til pc og andre platforme (64-bit til Alpha), som enten kan erstatte DOS/Windows fuldstændigt eller installeres på samme maskine som disse. De basale operationer er normalt tekstbaserede, men efterhånden er der også mulighed for at benytte grafiske værktøjer. Fra Microsoft-verdenen kender de fleste problemet med, at installation af et program meget ofte skal afsluttes med en genstart af maskinen, hvilket er kedeligt, hvis der skal tredive sikkerhedsopdateringer på maskinen. Linux er derimod nemt at vedligeholde for en erfaren systemadministrator, da nye programmer normalt kan installeres over netværket. Systemadministratoren skal således ikke hen og sidde ved maskinen for at ændre på opsætningen eller tilføje nye programmer. En anden stor fordel er, at Linux-maskinen kan opgraderes, mens den kører uden at skulle genstartes.

I modsætning til Windows 95/98 kører programmerne under Linux i ægte multitasking. Hvis et program er gået ned, kan det blot afsluttes fra Linux uden, at dette påvirker stabiliteten af de øvrige programmer. På den enkelte Linux-maskine kan flere personer dele maskinen (også på samme tid) og undgå det rod, der tit opstår på en DOS/Windows-pc med forskellige opsætningsfiler, der ændres uden central styring. På enhver Linux- og Unix-maskine er der en "superbruger", kaldet root, som er administrator af maskinen. Kun root kan ændre den generelle opsætning. Hver bruger oprettes på lige fod med andre og har normalt ikke rettigheder til at slette eller ændre i andre brugeres filer og slet ikke systemets filer. Den enkelte bruger kobler sig på med sit brugernavn og en privat adgangskode. Hvis man ikke har adgangskoden, kan man ikke komme ind på maskinen.

I Unix-verdenen hedder det grafiske vinduesystem "X Window System" (i daglig tale X), og det følger også med til Linux. X-vinduesystemet er meget stabilt og er teknisk set forud for andre alternativer. Den store fordel ved X er, at du via en netværksforbindelse kan koble dig på andre Unix-arbejdsstationer og køre programmer på disse maskiner. Programmerne kan være grafisk baserede, og det grafiske output vises på din skærm. Hver enkelt bruger kan vælge sin egen opsætning, så programmerne kører med de vante farver, skrifttyper osv.

For at køre Linux med grafisk brugergrænseflade kræves mindst en 386 pc med 8 Mb hukommelse og minimum 50 Mb harddisk. Normalt vil du dog få meget større glæde af Linux-maskinen med 16 eller 32 Mb hukommelse; f.eks. vil en 166 MHz Pentium pc med 32 Mb hukommelse og 500 Mb harddisk give en potent Unix-arbejdsstation. Den arbejder hurtigt, du får masser af programmer, og systemet er meget stabilt - altsammen for meget få penge. Det skal også nævnes, at nok har de fleste en Intel-baseret maskine, men Linux kører også fint på mange andre platforme.