Linux - Friheden til at vælge kontorprogrammer: Version 1.0-20060628 - 2020-12-31 | ||
---|---|---|
forrige | Kapitel 2. Tekstbehandling | næste |
Som forventet kan du også sætte grafik ind i dine tekstdokumenter ved i funktionslinjen at vælge Indsæt, Grafik (Alt+I, A). Her kan du vælge, om grafikken skal skannes, om du blot vil hente en grafikfil. Vælger du "Fra fil..." kommer det et vindue, hvor du kan vælge en grafikfil fra dit stisystem. Hvis du sætter fluebenet ved eksempel, får du vist grafikken til højre inden du behøver at sætte den ind i dokumentet.
Billedet indlejres i tekstdokumentet, og du kan nu tilpasse størrelsen ved at klikke på billedet og gøre det større eller mindre ved at trække på de små grønne firkanter i randen af billedet. Du kan også flytte billedet ved at klikke et vilkårlig sted på billedet og trække det derhen, hvor det skal være.
Hvis du klikker på ikonet "Gallery", får du mulighed for at vælge mellem en lang række standardbilleder eller -illustrationer, der er sorteret efter emne. Disse billedfiler er i øvrigt gemt i stisystemet under OpenOffice.org1.0/share/gallery.