5.4. xxdiff

Hvis man ikke bruger emacs, kan man få samme funktionalitet ved at at bruge programmet xxdiff http://xxdiff.sourceforge.net/.

Programmet startes med xxdiff A_org.c A.c.

Figur 5-4. xxdiff med to filer indlæst

For at gå til den første forskel trykkes "n". Hvis man vil bruge udgaven til venstre, trykker man "h", og hvis man vil bruge den til højre, trykker man "k". Bemærk at man har en grafisk oversigt over sine valg i hele filen ude i højre margen.

Figur 5-5. Den venstre udgave er valgt ved første forskel

For at komme til næste forskel trykkes "n", og for den forrige "p".

Når man er færdig med at vælge, skal man huske at gemme filen.