6.4. Klasseløst internet

Igennem 1990'erne er antallet af brugere på internettet mildest talt eksploderet, hvilket har udløst en akut mangel på IP-adresser. Som følge deraf er internettet i dag rent faktisk blevet klasseløst, idet man ikke længere har nok adresser tilbage til at delegere A-, B- eller C-net til firmaer/institutioner. Man bliver derfor nødt til at uddele IP-adresserne i meget mindre portioner. Følgende er en oversigt over de nye og langt mindre net:

(Nettene mellem A-, B- og C-klasserne er ikke medtaget!)

Nettene benævnes på deres subnet-maske, eller subnet-maskens bit. Tallet i kolonnen "Bit" fortæller hvor mange af de 32 bit som er sat. Det første net med subnet-masken 255.255.255.255 har 32 bit sat og kaldes derfor et "32-net".

Hvert IP-net indeholder en netværksadresse og en broadcast-adresse. Netværksadressen er den første adresse i IP-nettet og bruges til at definere nettet. Broadcast-adressen er den sidste adresse, og benyttes til at kontakte samtlige andre adresser i IP-nettet på én gang. Broadcast-adressen kan være nyttig hvis man eksempelvis vil pinge (se om en computer er aktiv) samtlige computere på et IP-net, i stedet for at pinge hver enkelt kan man blot pinge broadcast-adressen.

Den første og sidste adresse i et IP-net er derfor altid reserveret og kan ikke tildeles andre enheder. Det mindste IP-net som kan bruges til at tildele IP-adresser fra er derfor et 30 bit net som indeholder 4 IP-adresser. Efter netværksadressen og broadcast-adressen er talt fra, er 2 adresser i overskud som kan tildeles computere.

IP-nettet som vores test-IP-adresse 195.249.116.158 tilhører, vil man umiddelbart kalde 195.249.116.0/24, da IP-adressen tilhører et C-klasse-net som jo netop består af 24 bit. Netværksadressen vil i dette IP-net hedde 195.249.116.0 og Broadcast-adressen 195.249.116.255.