Linux – Friheden til at vælge programmer: Version 2.7.20040716 – 2020-12-31 | ||
---|---|---|
forrige | Kapitel 2. Tekstbehandling, regneark og præsentationer | næste |
I dette afsnit vil vi omtale et par applikationer til at arbejde med regneark.
Gnumeric er et fornuftigt, flerdimensionalt regneark som indlæser og skriver Microsoft .xls filer og som ellers arbejder i et meget fornuftigt xml-format, som kan benyttes til at generere regneark-opstillinger ud fra f.eks. et databaseudtræk.
Gnumeric er skrevet med Gnome-toolkit, men på en måde, så den ikke er nødt til at køre under Gnome-desktoppen. Den kan køre under mange forskellige window-managere, også den effektive, men minimale, twm, der følger med X-Window systemet.
Gnumeric kan stort set alle de ting, et regneark skal kunne. Det er muligt at bruge store bogstaver, lave rammer og farver samt skille afsnit med ekstra linjer, men det er noget, man selv skal gøre. Microsoft Excels udmærkede "styles" er desværre ikke implementeret som et fikst og færdigt klik.
Det går nemt at indtaste et simpelt regneark, trække lidt i kanterne for at få plads til en stor overskrift, skifte kolonnebredde og indtaste en formel – samt få hjælp til, hvordan en sådan kan se ud.
Ved indlæsning af et Excel-regneark, fås følgende advarsel:
/attic/dax2/shelf/excel/Gibano-410.xls Excel 97 + FIXME: unicode support unimplemented: truncating
Når gnumeric er startet op, ligner den et pænt og nydeligt regneark med indbydende funktionsmenu for oven, ca. 25 knapper på toolbars og felt til input af tekst og formler. Altsammen meget genkendeligt.
Har man brug for hjælp, er help-menuen der, hvor den plejer at være, længst til højre på menubjælken. Man kan hurtigt danne sig et overblik over den hjælp, der er at få. Desværre er enkelte afsnit ikke skrevet færdige.
Kun for programmører! Hvis man vil lade sine programmer generere regneark for at kunne vise brugeren en talsammenhæng, så må man bruge et regneark med et dokumenteret og fornuftigt filformat. Gnumeric kan bruges til den slags applikationer.
Gnumerics standardfilformat er XML-baseret. Det gemmes i komprimeret form, via gzip, og derfor kan filen læses med f.eks. zless-programmet. Her er en listning af linje 23 i et regneark:
<gmr:Cell col="0" row="22" valuetype="40"> <gmr:Content>9</gmr:Content> </gmr:Cell> <gmr:Cell col="1" row="22" valuetype="60"> <gmr:Content>Skærmkort:</gmr:Content> </gmr:Cell> <gmr:Cell col="2" row="22" valuetype="60"> <gmr:Content>ASUS V3800 TNT2 32MB</gmr:Content> </gmr:Cell> <gmr:Cell col="4" row="22" valuetype="60" valueformat="#,##0.00"> <gmr:Content> </gmr:Content> </gmr:Cell> <gmr:Cell col="5" row="22" valuetype="40" valueformat="0"> <gmr:Content>1</gmr:Content> </gmr:Cell> <gmr:Cell col="6" row="22" valuetype="40" valueformat="#,##0.00"> <gmr:Content>650</gmr:Content> </gmr:Cell>
Dette er en listning af linje 23 i priskalkulationseksemplet. Den bliver til linje 22, hvis man tæller fra 0, og det gør man jo på en computer. Der er 6 kolonner i linje 22, altså 6 felter. Det andet felt indeholder 'ASUS V3800 TNT2 32MB', altså en tekst. De andre felters indhold er nem at få øje på, når man lader øjet glide ned.
Skal man nu generere andre priser eller felter, så kan man tage sådan en Gnumeric-fil – husk at unzippe den først – og så bruge den som model for et awk-program, typisk ved at sætte let genkendelige koder ind, hvor man vil sætte indhold fra database eller andet ind. Så kan man bagefter præsentere disse data som regneark. Desuden kan man jo udskrive sine data pænt formateret.
XML-Formatet er dokumenteret og er ren ascii. Som det siges i manualsiderne, er dette format designet til at være menneske-læseligt og nemt at udvide.
XSpread (xspread) er et simpelt regneark, som indeholder de fleste basale funktioner. Standarden er dog ikke som i Excel eller lignende, men XSpread er bestemt anvendeligt.
Andre regneark, med pæne brugerflader, findes også (men kommercielle), f.eks. på www.xess.com og www.wingz-us.com, som virker helt på højde med, hvad du kender fra Windows-verdenen.