Linux – Friheden til at vælge programmer: Version 2.7.20040716 – 2020-12-31 | ||
---|---|---|
forrige | Kapitel 10. Spil | næste |
Et godt sted at lede efter spil til Linux, som bruger 3D-grafikkort, er på The Linux Game Home: www.happypenguin.org. Her står faktisk alt om spil til Linux.
Hvis du skulle høre til den (heldigvis) sjældne computerbruger, som hader spil, er det bedste sted at starte med at lede efter software til 3D-grafikkort The Linux3D.org software site, som findes på www.linux3d.org/genframe.php3?software
Den absolut bedste måde at bruge sit 3D-grafikkort på er ved at spille, og et spil, som også er kendt blandt Windows-brugere, er Quake. Både etteren, toeren og treeren kan du spille i Linux. Du kan nok have glæde af at læse http://www.linuxquake.com/howto/Quake-HOWTO-3.html#ss3.2, hvorfra vi har hentet installationsvejledningen.
Mere information om Quake til Linux er at finde på www.linuxquake.com. Her findes også installationsvejledninger til etteren og toeren.
I Afsnit 10.4 kan du finde mere om Quake til Linux, og i "Linux – Friheden til at lære Unix" er der en beskrivelse af, hvad du skal gøre for at få 3D-grafik til at køre under Linux. Her får du installationsvejledningen til selve spillet. Spillet skal du hente som RPM-pakke eller tage fra en af de mange computerblades cd-rom'er, den har været bragt på. Du skal yderligere bruge selve Windows-udgaven af spillet.
Du skal som root først installere Windows-udgaven f.eks. under /usr/local/games/quake2:
[tyge@hven ~]$ su - Password: [root@linus root]# mkdir /usr/local/games/quake2 [root@linus root]# cd /usr/local/games/quake2 [root@linus quake2]# cp STI_TIL_FIL/q2-314-demo-x86.exe . [root@linus quake2]# unzip q2-314-demo-x86.exe [root@linus quake2]# mv Install/Data/baseq2 . [root@linus quake2]# mv Install/Data/DOCS docs [root@linus quake2]# rm -rf Splash [root@linus quake2]# rm Setup.exe [root@linus quake2]# rm INSTALL [root@linus quake2]# rm -f baseq2/gamex86.dll
Efter de sidste linjers oprydning (filer, som er med, men ikke skal bruges til Linux), skal du installere Quake II RPM-pakken til Linux.
[root@linus root]# rpm -ivh quake2-3_20-glibc-6_i386.rpm [root@linus quake2]# cd /usr/local/games/quake2 [root@linus quake2]# ./quake2 +set vid_ref softx
Rock and roll - let's play!
Man kan sagtens spille Unreal Tournament på Linux. Spillet kan afvikles med Glide (de ældre voodoo-kort), OpenGL (TNT 1-2, Geforce 1-4, ATI Radeon etc.) eller med software rendering, hvis det ønskes. Det kræver at man har det korrekte installationsprogram fra www.lokigames.com/products/ut/updates.php3, da der findes forskellige windows versioner af Unreal Tournament. Den originale UT cd og "Game of the year edition" er fuldt ud understøttet. "Best of Infogrames" og "Totally Unreal" versioner er ikke understøttet af Lokis installere hvilket kan resultere, at spillet ikke bliver installeret 100% korrekt. Ved problemer med installationen kan man med fordel tjekke icculus.org/lgfaq/ ud, da denne side beskriver løsninger til mange af de problemmer, der kan opstå med spil og Linux. Når den korrekte installer er blevet hentet, placer man cd'en i sit CD-Rom drev og kører derefter installeren med root-rettigheder
Når man har gjort dette dukker følgende billede op.
Herefter trykker man på "Install" når man har tjekket, at instillingerne er korrekte. Efter installationen er forløbet korrekt, skal man gå ud i konsolen og skriver ut, her behøver man ikke root-retigheder.
Forhåbentlig køre spillet som vist her
For at skifte mellem de forskellige rendere skal man ind i UT's ini-fil, som findes i ~/.loki/ut/Sytem/UnrealTournament.ini) og ændre nogle parametre. Det anbefales, at man bruger OpenGL renderen istedet for SDLGL rendereren.
For SDLGL renderer:
[Engine.Engine] gamerenderdevice=SDLGLDrv.SDLGLRenderDevice windowedrenderdevice=SDLGLDrv.SDLGLRenderDevice renderdevice=OpenGLDrv.SDLGLRenderDevice
For OpenGL renderer:
[Engine.Engine] gamerenderdevice=OpenGLDrv.OpenGLRenderDevice windowedrenderdevice=OpenGLDrv.OpenGLRenderDevice renderdevice=OpenGLDrv.OpenGLRenderDevice
For Glide renderer (Voodoo 1/2/3 cards in XFree86 3):
[Engine.Engine] gamerenderdevice=GlideDrv.GlideRenderDevice windowedrenderdevice=GlideDrv.GlideRenderDevice renderdevice=GlideDrv.GlideRenderDevice
For Software renderer:
[Engine.Engine] gamerenderdevice=SDLSoftDrv.SDLSoftwareRenderDevice windowedrenderdevice=SDLSoftDrv.SDLSoftwareRenderDevice renderdevice=SDLSoftDrv.SDLSoftwareRenderDevice
Hvis du har Unreal Tournament og Unreal 1, er det muligt at installere og køre det under Linux hvis man har en Unreal 1-cd-rom til Windows. Først skal man installere Unreal Tournament (se afsnittet om dette). Herefter skal man hente en installer fra http://icculus.org/~chunky/ut/unreal.
Indsæt Unreal 1 cd'en i CD-Rom drevet og kør installations-programmet fra terminalen med root-rettigheder:
Når dette er gjort, dukker følgende billede op
Herefter trykker man på "Begin Install", når man har tjekket, at indstillingerne er korrekte. Når installationen er forløbet korrekt, skal man gå ud i konsolen og skrive "unreal" - her behøver man ikke root-rettigheder. Husk at skifte fra SDLGL til den anbefalede OpenGL rendere - se i Afsnit 10.4.2 om hvordan det gøres.
Unreal Tournament 2003 kan sagtens køre under Linux. Hvis man køber Unreal Tournament 2003, ligger der en Linux installer på cd3 – det står ikke på boksen, da installeren blev lagt på i sidste øjeblik. Hvis man har problemer med installationen eller afviklingen af spillet, bør man besøge icculus.org/lgfaq/, hvor man kan få hjælp til de problemer, som eventuelt kan opstå. Der kan endvidere hentes en demo fra www.unrealtournament2003.com så man kan afprøve spillet før man køber det.
Et af de nyere gode spil til Linux er "Return to Castle Wolfenstein", hvor ID-software igen viser at de kan lave flotte 3D-spil, og endda til Linux. Der er en demo-udgave du frit kan hente på deres hjemmeside www.activision.com/games/wolfenstein/. Spillet installeres i f.eks. /usr/local/games/wolfenstein-spdemo ved at køre sh wolfspdemo-linux-1.1b.x86.run som root.
Spillet kræver en forholdsvis kraftig maskine, men med f.eks. et GForce2 grafikkort, så kører det som en leg.
Et rigtigt sjovt 3D spil til Linux er Enemy Territory. Det er gratis og kan hentes fra games.activision.com/games/wolfenstein/. Det var oprindeligt tænkt som en efterfølger til Return To Castle Wolfenstein. Men da single playerdelen ikke faldt i god jord hos id software blev den droppet og multiplayerdelen blev frigivet gratis – hvilket er jo rigtig godt for os spilleglade pingviner. Spillets største force er at der bliver lagt op til at man skal samarbejde med sit team, og ikke bare kan køre sit eget "Rambo"-ræs. Et must for spilfreaks.
Spillet er nemt at installere da det kommer med et godt grafisk instaleringsprogram
Et spil, som er ved at være legendarisk til Linux er Tuxracer, som er et af de første 3D spil til Linux. Spillet er enkelt, at man som pingvin skal fange alle fisk på vej ned af en sne-dækket bakke. Det er et fint børnespil, men det kan ofte også fange opmærksomheden for børn over 20...